TITEL / FORFATTER

“Mindfulness i din hverdag”, selvhjælpsbog og cd af Ola Schenström (hæftet med flapper).

KLIENT

Schønberg, Danmark 2009

MIT BIDRAG

Design af bogomslag og cd-label

FRA BOGENS BAGSIDE

“I Mindfulness i din hverdag – veje til nærvær går Ola Schenström ud fra vor hverdag og beskriver, hvordan vi kan lære os at se den på en ny måde, tænke efter og træffe kloge valg, når vi er bevidst nærværende. Gennem øvelser og praktisk vejledning, bliver bogen og cd’en en ledsager og hjælp, lige fra vi vågner om morgenen, til vi falder i søvn om aftenen.”

DESIGNPROCES

Når det drejer sig om meditationsbøger, er det svært at komme udenom billeder af vanddråber, stablede sten, lotusblomster og buddha-figurer. Og pastelfarver. Der er ikke noget i vejen med klicheer. De hjælper os til at identificere tingene og sætte dem i bås. Men her ville jeg gerne gøre bogen til sin egen. Jeg valgte sommerfuglen fordi det er et gammelt forvandlingssymbol, og fordi sommerfulgevingen står for noget meget let og sart. Farverne er optimistiske og mættede og passer godt til bogens tone, som fokusere på at meditation i sidste ende skal omsættes til konkret, levet hverdag.