TITEL / FORFATTER

“Olufsens sidste rejse”, rejseskildring af Jesper Kurt-Nielsen (halvbind).

KLIENT

Gyldendal, Danmark 2017

MIT BIDRAG

Design af bogomslag
Tilrettelægning af indhold

DESIGNPROCESSEN

I 1927-28 foretog den danske officer Ole Olufsen en opdagelsesrejse i Niger sammen med botanikeren Olaf Hagerup og dyrekonservatoren Harry Madsen. Jesper Kurt-Nielsen skildrer rejsen, så de tre mænds stemmer klinger meget nærværende gennem teksten. Billederne er betagende og melankolske. Jeg arbejdede tæt sammen med produktionschef, Anitta Aaen Sundby, der har en vidunderlig teft for materialer og giver et dejligt modspil. Udfordringen handlede i høj grad om at være tro mod bogens emne og tidsperiode men undgå de åbenlyse stilistiske klicher fra perioden.

TILRETTELÆGNING AF INDHOLDET

Jeg ønskede et let og moderne udtryk uden at kompromittere indholdet. Der blev valgt et 150 grams ubestrøget papir til indholdet. Munken Pure har en varm, flødefarvet tone, der giver bogen et luksuøst udtryk. Jeg besluttede at lægge en svag varm duplex i billederne for at give dem lidt dybde og for at trække en lille smule farve ind på siderne. Den valgte specialfarve bruges i øvrigt til overskrifter, pagina og billedtekster. Jeg ønskede at undgå de oplagte fonte fra perioden, som jeg synes er ladet med stereotyper. Efter en del søgen, valgte jeg fonten Miller Text, der er en forholdsvis ny fortolkning (Matthew Carter, 1997) af en gammel font, og giver en diskret fornemmelse af noget ”designet” til brødteksten. Den brede margin mod midterfolden giver yderligere et præg af luksus og sikrer at brødteksten ikke forsvinder ind mod midten, da det kraftige papir gør at bogen ikke åbner helt ind til ryggen. Indermargen bliver desuden brugt til billedtekster. Allerhelst ville jeg have brugt flere hele opslag til billederne fordi de er så smukke, men det kraftige papir ville i så fald gøre bogen for tyk, og det færdige resultat viser heldigvis at det slet ikke er nødvendigt.

BOGOMSLAGET

Der skulle bruges et af de oprindelige billeder til forsiden, og portrættet med det direkte blik virkede oplagt til at skabe kontakt til betragteren. Redaktøren ønskede ikke at billedet gik til kant, så jeg gik på jagt efter simple baggrundsbilleder fra hausa-kulturen, som Olufsen besøger i bogen. Men jeg syntes resultaterne blev for museumsagtige. Undervejs eksperienterede jeg med at lave baggrunde i træsnit og ler, men virkingen blev kunstig. Det nuværende baggrundsbillede er tilstrækkelig simpelt til at samle forsiden uden at dominere den. På en alterantiv forside, forenklede jeg baggrunden til simple sorte former. Resultatet mindede både om mønstrene fra hausa­kulturen og om Art Deco, der dominerede i Europa. Men stiliseringen gik imod min oprindelige hensigt om at bringe stofligheden fra bogens indhold frem på forsiden. Det er tydeligt at træudskæringerne i baggrunden forankrer og formidler bogen bedre. Til titlen valgte jeg en mat metalfolie, der lå et sted mellem guld og sølv. Jeg er ikke vild med de meget skinnende metalfolier, da det kan gøre en tekst svær at læse. Desværre kunne den valgte folie ikke hæfte på lærredet, så i sidste øjeblik måtte vi ændre til en folie i mat guld, der viste sig at fungere godt.