TITEL / FORFATTER
“Om teenagere (for forældre)”, faktabog af Fie Hørby and Elin Vilhelmsen (hæftet med flapper).
KLIENT
Schønberg, Danmark 2008
MIT BIDRAG
Design af bogomslag
↓
FRA BOGENS BAGSIDE
“Om teenagere (for forældre) er ikke så meget en bog om teenagere, men en bog om og til forældre, til forståelse af, at teenagere ikke pludselig bliver umulige, men at det derimod kan føles umuligt at være teenager. Teenagere er stadig børn, som er på vej, så de har vedvarende brug for at have en hånd i ryggen, samtidig med at de skal finde deres egne måder at håndtere livet på.
DESIGNPROCES
Kender du det: Man står overfor en teenager og har både lyst til at lægge ham over knæet og give ham et klem? Dette er en brugsanvisning for teenage-forældre (og forfatterne burde nomineres til en medalje). Jeg ville så gerne udtrykke alt dette på omslagets forside, men jeg kunne ikke rigtig finde en form, der passede. Hvordan skulle jeg fange det modsætningsfyldte, rørende, kaotiske og øretæveindbydende, som bogen forsøger at give mening og redskaber til? I lang tid søgte jeg billeder uden plan. Ind til en kollega foreslog at kigge på unge danske fotografer. Her faldt jeg over Liv Carlé Mortensens arbejde. Og over et af hendes billeder, der lige præcis ramte det, jeg havde ledt efter.