Bogomslag
Musikken og kødet
Omslag og illustration til Vibeke Marx’ roman om musik, begær, konflikt og otte sammenflettede stemmer.
Omslaget begyndte med et stykke stof, en ven engang havde givet mig. Stoffet gav mig præcis de associationer til noget tungt og lidt svulstigt, som jeg var på udkig efter. De svungne mønstre mindede mig desuden om f-hullet på en violin eller cello, og derfra bevægede associationen sig videre til instrumentets form og til en kvindekrop.
Musikken og kødet er en af de bøger, hvor tilbageholdenhed ville have været den forkerte retning. Handlingen går over stok og sten, og læseren kommer helt ind under huden på en lille gruppe mennesker, der er samlet i en koncertsal. Bagsideteksten kalder romanen et disharmonisk værk for otte stemmer: kroppe, følelsesliv, motiver og spændinger, der krydser hinanden.
Nøgleordet for mig var sanselighed, som jeg oversatte til ren stoflighed – overflader, mønstre, hud, stof og træ. Jeg prøvede flere retninger, som fx en slidte overflade på en gammel violin, tungt og slidt plydsstof, nærbilleder af hud. Ingen af dem havde det, stofstumpen havde.
Musik, begær og konflikt løber gennem bogen, men det gør en tør humor også. Den ville jeg have med på omslaget – helst bare som en lille drejning i billedet.
Redaktøren kaldte resultatet mørkt, skørt og ikke helt velopdragent. Dét tager jeg som en kompliment.