Privatlivspolitik
Denne politik forklarer, hvordan jeg behandler personoplysninger, når du bruger hjemmesiden eller kontakter mig via kontaktformularen. Jeg er enkeltmandsvirksomhed og behandler selv alle henvendelser.
Hvem er ansvarlig?
Mons René Andersen
Blegdamsvej 70, 5.th.
2100 København Ø
Danmark
CVR 20511435
E-mail: hi@monsreneandersen.com
Hvilke oplysninger indsamles?
Hvis du skriver via kontaktformularen, indsamler jeg de oplysninger, du selv vælger at sende: dit navn, din e-mailadresse og din besked. Der indsamles ikke andet, og formularen registrerer hverken din IP-adresse eller sætter nogen form for identifikator.
Hvorfor bruges de, og på hvilket grundlag?
Oplysningerne bruges udelukkende til at besvare din henvendelse, drøfte et muligt projekt og opbevare den korrespondance, der hører til en henvendelse eller et samarbejde.
Behandlingsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b: foranstaltninger truffet på din anmodning forud for indgåelse af en aftale. For almindelig korrespondance, der ikke fører til en aftale, er grundlaget artikel 6, stk. 1, litra f — min legitime interesse i at svare de mennesker, der skriver til mig.
Hvor længe gemmes de?
Henvendelser, der ikke fører til en opgave, slettes senest to år efter vores sidste kontakt. Korrespondance om en opgave gemmes, mens opgaven står på, og fem år derefter, fordi bogføringsloven kræver, at jeg opbevarer dokumentation i den periode.
Hvem har ellers adgang?
Jeg sælger ikke dine oplysninger, og jeg videregiver dem ikke til markedsføring.
Én leverandør behandler oplysninger på mine vegne under en databehandleraftale: Simply.com A/S, Danmark, som hoster denne hjemmeside og min mail. Beskeder sendt via kontaktformularen leveres til min postkasse hos Simply.com og gemmes der. Ingen andre har adgang.
Overføres oplysninger til lande uden for EU?
Nej. Hjemmesiden og min mail hostes i Danmark, og dine oplysninger overføres ikke til lande uden for EU eller EØS. Skulle det ændre sig, opdateres denne politik, og enhver overførsel vil ske efter EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.
Cookies og tracking
Hjemmesiden sætter ingen cookies. Der er ingen statistik, ingen annoncering og ingen adfærdsbaseret sporing. Skrifter og alt andet indhold leveres fra dette domæne, så et sidevisning sender ingen data videre til tredjepart. Skulle det ændre sig, opdateres denne politik først, og du vil blive bedt om samtykke, hvor samtykke er påkrævet.
Dine rettigheder
Efter databeskyttelsesforordningen har du ret til at få indsigt i dine personoplysninger, at få urigtige oplysninger rettet, at få oplysninger slettet, at få behandlingen begrænset, at modtage dine oplysninger i et maskinlæsbart format og få dem overført til en anden dataansvarlig, og at gøre indsigelse mod behandling baseret på legitim interesse. Du har desuden ret til at klage til en tilsynsmyndighed.
Skriv til hi@monsreneandersen.com, hvis du vil gøre brug af en af disse rettigheder eller har spørgsmål til dine oplysninger. Jeg svarer inden for en måned.
Klage
Er du ikke tilfreds med, hvordan jeg behandler dine personoplysninger, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby — datatilsynet.dk.
Senest opdateret
27. august 2026