Bogdesign

Rumi

Omslag og tilrettelægning af Folmer Blume Leides introduktion til digteren og sufimesteren Jalaluddin Rumi.

Omslag til Rumi – kærlighedens digter af Folmer Blume Leide

Aschehoug — Danmark, 2004

Richters — Sverige, 2004

Omslag / Tilrettelægning

Rumi er ikke et emne, man har lyst til at reducere til ren dekoration. Da jeg fik opgaven, greb jeg den derfor an ved først at nærlæse manuskriptet og indkredse dets helt centrale temaer: spiralbevægelse, lys og mørke, længsel, melankoli, poesi og forening.

Helt omslag til Rumi – kærlighedens digter med forside, ryg og bagside

Jeg valgte at arbejde videre med spiralbevægelsen og kontrasterne mellem lys og mørke, da de lettest lader sig omsætte til et visuelt sprog. Billedsøgningen førte til et poetisk foto af den franske fotograf Reza. De dansende dervisher udtrykker netop spiralbevægelsen, og der er lidt af Rumis melankoli i billedet.

Men omslaget blev for statisk. Det havde emnet, men ikke den fornemmelse af konstant stræben, der ligger i teksterne.

Detalje af Rumi-omslaget med den spiralformede titel og en hvirvlende dervish

Typografien løste det. Ved at tilføje en spiralformet svung i typografien fik jeg sat dervisherne i bevægelse, så hele omslaget begyndte at rotere. Billedet havde emnet; typografien skulle give det bevægelsen.